5 tips til hvordan du finder den bedste coating 

I dette indlæg gennemgår vi nogle kontrolpunkter, du som kunde passende kan spørge din bilplejer om, inden du bestemmer dig for, hvor du skal have din bil coatet og poleret.

1: Bilpolering og Coating

Tid er ofte en faktor der påvirker resultatet. dels for hvordan resultatet bliver, men også hvor lang tid en medarbejder skal bruge på at coate bilen. Nogle kører med beregninger der viser, hvor mange timer de har afsat til hver coating. Og det tager tid at lave en ordentlig coating, så jo mere tid der bliver brugt = bedre resultat. 

En bilpolering kan man ikke skynde sig igennem. En coating proces tager tid. Alle materialer skal have lov til at arbejde. Alt lige fra flyverust fjerner, lakrenser, affedter til poleringsmidlet og indtil coatingen er påført.
Med andre ord de enkelte steps have lov til og hvile. Coatingen skal have lov til at hærde. Da mange coatings først er færdighærdede efter nogle dage, anbefales vi derfor at, man ikke lige kører bilen i vaskehallen lige efter endt coating.

Vi anbefaler altid en dags tid til hærdning af coating. Nogle firmaer springer dette step over, da de så kan køre flere enheder igennem på bekostning af kvaliteten. Dette er ikke noget der ses det første års tid, men i længden vil en coating, der ikke er færdighærdet have tendens til at miste sin effektivitet med årene. Så spørg gerne ind til hærdning af bilen og hvor lang tid den får lov til at hærde op i.

2: Find en billig men effektiv og god bilplejer

Mange Coating-firmaer har dyre adresser. Dette betaler kunden også for. Jo mere fancy og dyr adresse bilplejeren befinder sig på, jo højere udgifter og dermed dyrere Coating. Nogle gange kan det godt svare sig at ofre lidt tid og finde en bilplejer ude på landet, hvor huslejen er lavere 😉 Her går tingene ikke så stærkt og det betyder også, at der er mere tid til at yde et top resultat.

3: Findes verdens bedste coating?

Glem alt om dem der siger, at de har “Verdens bedste Coating”. Der er måske 15 andre faktorer, som er lige så vigtige eller endnu vigtigere. Det kan være Forberedelsen, pads, polerprodukter, maskiner, lyset, temperaturen osv. Hvad nytter det at have verdens bedste coating, hvis de ikke mestrer de andre faktorer.

4: Forberedelsen.

En bil skal forberedes og forberedelse tager tid og tid er som bekendt = med penge. En bil der hverken er blevet afrenset, fået en tur med claybar, flyverustfjerner, lakrens og affedter, er ikke et godt fundament at polere på. De små urenheder i lakken vil samle sig i Polerskiven og dermed “forurene lakken”, så skidtet bliver kørt rundt i bilens lak og dermed ødelægger mere end det gavner. Dette viser sig først senere, da Coatingens holdbarhed vil forringes betydeligt. Jeg vil foreslå, at du spørger ind til, hvordan bilens lak forberedes, f.eks. hvordan lakken afrenses, hvilke produkter de anvender m.m.
Indenfor poleringsverdenen er der alt fra 3m, Rupes, Flex polermaskiner der kan justeres i balancepunkt til lysstyrker flouriserende lys til den del med vådslibning. Alt sammen produkter der bruges af de professionelle fordi et godt værktøj/udstyr er det halve arbejde. 

5: Forventningsafstemning
Sørg altid for at få klarlagt hvad det er du ønsker med en Coating sammen med din bilplejer? Måske behøver du ikke en 3-trins-polering og den store forkromede udgave til en formue, når mindre kan gøre det for dig. Kort sagt spørg ind og vær nysgerrig og gør dig dine egen tanker.
Hvor lang tid vil du betale for at din coating holder? Er du f.eks. typen der skifter bil hvert 4 år eller hyppigere, behøver du måske ikke en coating, som holder i 7 år, hvorimod hvis du er typen, som kun vil have det bedste fra øverste hylde – så sig det. Det er ikke sådan at produkter der holder kortere tid er dårlige – de har blot en anden pris og et andet formål 😉
Er du typen der gerne vasker din bil i hånden eller kører du den altid gennem vaskehallen? Måske kan du spare penge ved at vælge en coating, som ikke har så høj styrke, men nok til og dække dit behov. En Coating kan godt klare en tur i vaskehallen, det vil dog slide mere på bilen end hvis du f.eks håndvasker bilen. Og  håndvasker du også om vinteren eller har for travlt? Nogle coatings er f.eks ikke bygget til det nordiske klima med salt og kulde m.m. Der er altid flere faktorer der spiller ind.
Se gerne en trackliste / Biler der tidligere er klargjort. Det kan ofte give en god indikation om hvilken kvalitet af Bilplejemand du har med at gøre.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *